Beta
Storøhagevej 17

Gudrun Nielsen med sønnen Svend Anker inden gården blev bygget om.

Valborg og Arnold Christian Larsens bryllup 13.5.1919.

Sølvbryllup i 1944. Sølvbrudeparret med børnebørnene Bent og Inge. Bagved ægteparrets eneste barn Hilda og hendes mand Svend Nielsen.

Matr. 142 a og 141 c

Ejere

  • 11.2.1925 Viggo Klausen til Erik Holger Henry Eriksen
  • 27.2.1923 Arnold Kristian Larsen
F.T. 1925

Arnold Christian Larsen, f. 1895 i Udby.

Valborg, f. Nielsen, f. 1897 i Asnæs.

Hilda Kristine, f. 1920 i Fårevejle.

F.T. 1930

Kristian Larsen og Valborg.

Hilda (senere kone på Pilely) fortæller om sin barndom

En indvandrerslægt

Niels Risegaard sørgede for, at mange familier fra hans hjemegn kom til Lammefjorden – ikke alle med lige stort held. I Dagligliv bag dæmningen fortælles:

En af de familier, der kom fra Kalundborgegnen var Christiane og Hans Peter Larsen. Ægteparret, der var stærkt troende, havde en god lille ejendom på 3 tdr. land. Da Risegaard dukkede op og tilbød dem 10 tdr. land på Lammefjorden, var de ikke svære at overtale.

En dag i året 1900 kom familien da til Fårevejle St. Da de var stået af toget og skuede ud mod deres fremtidige hjem i Boerlandet, skal Christiane have sagt: ”Havde jeg vidst, der så sådan ud, var jeg aldrig taget herud”.

De 10 tdr. land lå uopdyrkede hen med det bare sand samt store mængder sten. Yderligere lå deres jord så nær Lammefjordssøen, at en væsentlig del var oversvømmet om vinteren.

Bygninger var der ingen af, så familien måtte i begyndelsen bo til leje i et lille ikke færdigbygget hus på Inderøen. Hans Peter Larsen måtte hver dag gå et par km for at komme til sin jord. Det tog år at opdyrke de 10 tdr. land, og udbyttet forblev ringe.

Mange familier gav op, men Hans Peter Larsen holdt ud!

Familien fik 5 børn: Søren, Carl, Johanne, Anna og Arnold Christian.

Sønnen Søren Larsen blev gift med Louise Andersen i 1914, og de fik også en ejendom i Boerlandet med 12 tdr. land. 10 tdr. sand med sten og 2 tdr. hård lerjord. De forsøgte uden større held at dyrke korn, og Søren Larsen måtte gå på arbejde, dels som daglejer, dels slog han om vinteren skærver og kørte dem ud på vejene. Efter 6 år gav de op og flyttede på land. Men efter 3- 4 år blev en ejendom til salg ved ringkanalen, tæt ved Søholm. Det var en dyndjordsejendom, 6 tdr. frugtbar jord. Her dyrkede de specialafgrøder, og det førte til, at de i 1930erne oprettede Fjordens gartneri sammen med sønnen Hans Peder.

En anden søn, Arnold Christian, bosatte sig også på Lammefjorden. Han var 5 år, da familien flyttede til Boerlandet. I 1923 blev han gift med Valborg Damkjær, datter af Valdemar og Stine Damkjær Nielsen, de havde et husmandssted i Asnæs, hvor nu kabelfabriken ligger. De boede først ved Asnæs, men siden overtog de et husmandsbrug på Fårevejle Lammefjord. Det er siden blevet til Svend Anker Nielsens kartoffelcentral. De flyttede derfra i hus på Asnæsvejen, og deres sidste år boede de på Fårevejle Alderdomshjem. Christian var glad for at spille på harmonika og underholdt tit de andre med sin musik. Han døde 5.5.1976.

Der var kun et barn i ægteskabet - Hilda.

Hilda Kristine - 3. generations indvandrer - fortæller

Jeg blev født i Asnæs d.21.02.1920 som datter af Christian Larsen fra Ubby og Valborg Nielsen fra Asnæs, da jeg var 3 år gl. flyttede vi til Storøhage.

Min far og mor var meget omsorgsfulde overfor mig - næsten for meget! Jeg måtte ikke lege med naboernes børn. Jeg kunne gå hjemme og høre de andre børn lege, men måtte ikke gå hen til dem.

En oplevelse gjorde et dybt indtryk på mig: naboen Theodor Nielsen havde fået en lille datter, der døde spæd. Min mor tog mig med hen og se det lille barn, som lå der i kisten og så så sød ud. Jeg havde svært ved at forstå det og forlige mig med døden. Jeg kunne ikke sove om natten.

Jeg begyndte at gå i skole på Fårevejle friskole hos Ingeborg og M. Knudsen. Kom vi om vinteren og var våde og forfrosne, var Ingeborg parat med skiftetøj og varme.

Jeg gik altid i skole – i træsko. Først da jeg blev 10 år, fik jeg et par gummistøvler i julegave.

Engang var det så koldt, da jeg skulle gå hjem fra skole, at jeg satte mig ude ved Landlyst helt forkommen af kulde. Heldigvis var far kørt på cykle ud og lede efter mig - ellers var jeg nok frosset ihjel!

Da Tove Nielsen, Alfred Nielsens datter fra Sandlygård, skulle starte i skolen, måtte jeg ind og tage hende med.

Der var også mange nabobørn, der skulle i skole, Store Haralds og Oluf Christiansen havde mange børn, dem fulgtes jeg også somme tider med.

Jeg fik dog engang lov at holde fødselsdag for 4 børn. Hjørdis, der boede på Elmely, fik jeg lov at lege med. Hende har jeg haft kontakt med også som ældre.

Da jeg var blevet konfirmeret kom jeg hen at tjene hos naboen Frode Andreasen om sommeren.

Jeg måtte med i marken. Jeg var ude at høste sammen med 2 voksne karle. Jeg skulle lægge læs, og de truede mig med tæsk, hvis læsset væltede. Det var hårdt arbejde og jeg fik ondt i ryggen. Men der var ikke noget piveri, det må du vænne dig til! Frodes var fattige folk, og de havde ikke råd til at have pige om vinteren, men så kom jeg på efterskole, og næste sommer var jeg igen hos dem. Jeg boede hos dem, men kunne jo nemt smutte hjem på besøg.

Så kom jeg i tjeneste i Hørve, men her fik jeg seneskedebetændelse, foruden at jeg havde ondt i ryggen.

Jeg kom nu i sylære hos Lilly Larsen, der var gift med Frederik, i Gl. Fårevejle. Jeg skulle cykle, men væltede med cyklen. Frederik arbejdede hos Zachariasen i Asnæs. Han hentede mig nu i bil hver dag kl. 6.30 og kørte mig hjem, når han havde været hjemme at spise kl. 19. Det blev nogle lange dage. Jeg havde madpakke med. Lilly kogte kød til hunden og så fik vi lov at spise suppen.

Jeg var i lære i et halvt år, så fik jeg arbejde der, fra kl. 7-19 hver dag, 1 kr. i løn!

Men nu blev det galt med armene. Jeg blev sendt ind på Rigshospitalet og fik behandlinger der. Jeg boede hos min moster. Min bedstefar var inde at besøge et barnebarn, der var indlagt for en smitsom sygdom. Der var stillet et stativ op uden for vinduerne, hvor de besøgende kunne stå og tale med patienterne. Men bedstefar faldt ned. Jeg var nu i 3 mdr. hos ham i Asnæs for at pleje ham.

Nu begyndte jeg at sy hjemme for folk. Nu var jeg begyndt at komme sammen med Svend, som jeg kendte fra Asnæs. Han tjente på Følvang, - og ja, så fandt vi ud af det.

Efter Kristian Larsen køber Jens Hansen ejendommen.

I 1946 flytter Gudrun og Folmer Nielsen ind på gården efter først som nygifte at have boet hos forældrene på Storøhage 1 år.. Gift 20. maj 1945

I 1988 bytter de med sønnen Svend, der har hus i Ny Fårevejle. Svend oparbejder efterhånden en god kartoffelforretning.

Kartofler fra Storøhage skal alle smage!

Gudrun, f. 14.3.1923, døde 23.4.2014, 91 år gl.

Folmer Nielsen døde i 2000 og Gudrun flyttede hen i hus på Øvangsvej. Men i 2011 fik Gudrun det så dårligt at hun måtte flytte ind på Bakkegården i Hørve.

I 2014 er det Svends søn Peter og hans kone Pernille der driver gården, som har fået navnet Ankergården. De har 4 børn.

Gudrun og Folmer fik 3 børn, Svend, Eva og Tove . I 2014 er der seks børnebørn og 10 oldebørn.

Til toppen